Du kÝber bolig

At købe bolig er en stor beslutning, og de fleste har nok at gøre med at tænke på finansieringen og de forskellige aftaler, der skal falde på plads. Men det er også værd at bruge lidt tid på pensionsordningen.
 
Det er vigtigt, at I ser på, hvordan jeres pensionsordninger dækker jer selv og hinanden ved dødsfald eller, hvis en af jer bliver syg og ikke længere kan arbejde. Hvis I er gift, og den ene ægtefælle dør, arver den anden sammen med eventuelle børn. Men derfor er det ikke sikkert, at det er økonomisk muligt at blive boende.
 
Har I ikke papir på hinanden?
I et papirløst forhold gælder der andre regler, end hvis I er gift. I arver for eksempel ikke automatisk hinanden, medmindre I har lavet testamente. I skal selv sørge for at ændre i jeres pensionsordninger, for at udbetalingerne går til samleveren, hvis en af jer pludselig dør.
 
Hvis du dør, går udbetalingerne fra din pensionsordning til dine nærmeste pårørende med mindre du har aftalt andet med PFA. Din samlever er pr. 1. januar 2008 blevet din nærmeste pårørende – hvis I har boet sammen i mindst 2 år eller I har, har haft eller venter fælles barn.
Hvis din police er trådt i kraft inden denne dato, skal du dog stadig kontakte PFA, for at indsætte en begunstiget.
 
Hvis I har børn, så arver de alene, hvis den biologiske forælder dør. I kan tage højde for den situation med for eksempel et testamente og ved at skrive ind i pensionsordningen, hvem der skal have udbetalingen ved dødsfald.
 
Sådan gør du
  • Hent en begunstigelseserklæring
  • Se, hvordan du er dækket eller læse mere om dine valgmuligheder på Min Pension.
  • Vil du ændre dine dækninger? Kontakt PFA’s TL-hotline på 70 12 50 00. Telefonerne er åbne på hverdage fra 8.15 til 16.15
  • Vil du oprette testamente? Kan du kontakt en advokat.